Vores forretningsidé

- Klockimport.com’s forretningsidé er at sælge ure til den laveste pris i Danmark!
     
Her følger lidt underholdende historie og kuriosa om ure:
 
I nutidens samfund styres vi i høj grad af tiden og uret. Det siges, at det er tiden som giver os en regelbunden hverdag. Tiden flyver af sted, vi bliver stressede og kan oven i købet blive syge pga. tiden. Men det er ikke kun i nutidens samfund vi benytter os af uret.
 
Allerede i år 3500 f.kr. opfandt ægypterne soluret for at holde styr på tiden. Soluret blev historiens første ur og fungerede på følgende måde: man satte en pind i jorden og rundt om pinden lagde man en ring af sten. I sollyset kastede pinden en skygge, ud fra hvilken man kunne aflæse tiden. Amenemhet siges at have opfundet vanduret, eller den såkaldte klepsydra. Hvad man ved med sikkerhed er, at det ældste, bevarede solur er fra 1400-tallet f.kr.
De første mekaniske ure udvikledes ved 900-tallets slutning. Det ældste ur som findes bevaret er dog fra 1300-tallet. Det blev drevet af et lod, hængende i en snor. Uret havde desuden tandhjulsdrev. Dette kaldes spindelgang.
 
Det første præcise pendulur blev opfundet i 1583 af Galileo Galilei. Han opdagede at et penduls svingning ikke varierer med størrelsen på svingningen, men med pendulets længde. Svingningen på et 99 cm langt pendul varer i ét sekund. Med denne opfindelse var grunden for penduluret lagt.
 
Sanduret, også kaldet timeglasse,t siges at være opfundet omkring Kristi fødsel, men det blev tilsyneladende ikke taget i anvendelse før midten af 1300-tallet. Det var først og fremmest beregnet til kortere tidstagning, en time, en halv time, et kvarter osv.
 
Det første bærbare ur tilskrives opfinderen Peter Heinlein (1480-1542) fra Nürnberg. I begyndelsen var de bærbare ure trommeformede, og undertiden kunne de også være kugleformede, hvor urskiven blev beskyttet af et låg. Omkring 1580 blev det efterhånden mere almindeligt at fremstille ure i bronze, messing og ædle metaller, samtidig som uret blev ovale i formen. Det blev også populært at have ure udformet til bøger, hunde, fugle og kors. Glas over urskiven kom dog ikke før begyndelsen af 1800-tallet.
 
Det var også ved 1800-tallets begyndelse at man indførte englænderen Hooks opfindelse, minut- og sekundvisere, på de fleste ure. Opfindelse gjorde at uret nu kunne måle menneskets tid i minutter og sekunder i stedet for timer og dage.
Uret blev fortsat udviklet og i 1930 så den første form af et digitalur dagens lys. I stedet for en urskive med visere havde dette ur små vinduer, og bagved dem bevægede plader med tal sig. Tallene på pladerne viste timer, minutter, og i nogle tilfælde også sekunder.
Konstruktionen på denne nye type af ur var dog ikke særlig god. Pladerne satte sig dog nemt fast og var desuden meget højlydte.
I 1953 havde man udviklet det digitale ur, men heller ikke dette fungerede rigtigt. Det var først i 1975 at man fik styr på hvordan uret skulle konstrueres for at fungere perfekt.
Urene fik da et display af flydende krystaller, som fungerede på følgende måde: Teknikken man benytter sig af er halvlederteknikken og mikroelektronikken. Til et digitalt urværk kræves to ting – en elektronisk svingningskreds med et regnemaskine og selvfølgelig et display. Den elektroniske svingningskreds styres af en lille kvartskrystal, som har et konstant svingningstal, og som tillige er utrolig præcist defineret. Det kan dreje sig om flere millioner svingninger pr. sekund. Til dette kredsløb er der tilkoblet et andet kredsløb. Dette kredsløb omformer de meget høje svingningstal til mere håndterlige værdier, som den ledsagende regnemaskine kan tage sig af. Det er altså dér omregningen til sekunder, minutter og timer sker. Fra regnemaskinen sendes elektriske impulser til displayet. Det består af flydende krystaller, som lyser op når de rammes af impulserne fra regnemaskinen.
 
Som det fremgår, har uret gennemgået en enorm udvikling. Det er blot at sammenligne ægypternes opfindelse, soluret, med dagens højteknologiske ure som er lysdrevne (oplades af dagslys, sollys eller lampe) og kinetiske ure, som drives af bevægelsesenergi og som desuden har indbygget hukommelse. Dette betyder, at der er en lille datachip indbygget, som tager hånd om al den tiloversblevne energi som akkumuleres og frigiver lige så meget energi som den optager.
 
Antikt: ure
Standeruret blev opfundet i England i 1600-tallet og blev i løbet af 17- og 1800-tallet en stor produktionsvare i området omkring Mora. På grund af standerurets massive størrelse kan man i dag finde smukke standerure på auktioner og i antikhandelen. Og for dem som ikke har plads findes der mindre væg- eller bordure, som fortsat holder tiden.
 
Sig moraur og de fleste svenskere får med det samme et indre billede af et standerur med rokokoformet stander, måske kurbitsmalede og forsynet med årstal. For mange svenskere er ordet moraur synonymt med ordet standerur. Men det er langt fra alle standerure, der er moraure.
 
Standeruret begyndte man at fremstille i England allerede i 1600-tallet , og i 1700-tallet slog det igennem i Sverige. I området omkring Mora i Dalarna blev produktionen omfattende, og mange fattige mennesker ernærede sig ved at fremstille urværker, som siden blev solgt videre over hele landet af omrejsende sælgere.
 
Mange af moraurenes standere blev ligeledes fremstillet af omegnenes håndværkere, dog ikke alle. Ofte blev standeren fremstillet af en lokal snedker på den plads hvor uret endte, hvilket betød, at et moraur kan se ud på mange forskellige måder.
 
Netop på denne måde var det næsten altid; urværket blev fremstillet af en urmager og standeren af en snedker. Og mens urværket oftest var signeret, plejede standeren – sit fine håndværk til trods – at være uden signatur.
 
Se på urværket
Hvis uret rettelig skal være et moraur er det altså ikke standeren, men urværket, som skal komme fra moraegnen.
Ofte blev standeren fremstillet i en landlig rokokostil. Selv langt ind i 1800-tallet var rokokostilen stadig at finde i den svenske landsby, siger Bertil Svensson, antikhandler og ekspert i ure.
 
Moraurene var ikke forbundet med overklassen, men visse fik rigtig smukke kurbitsmalede standere som var dyre allerede dengang. I god stand og med originalmalingen i behold kan et sådan ur koste op mod 100 000 kroner på kvalitetsauktionerne i dag. De fleste moraure er dog ensfarvede eller med enkle maleriet og koster betydeligt mindre i antikhandelen. Et almindeligt, hvidmalet standerur kan man få for et par tusind kroner.
 
Amerikansk konkurrence
Standerure blev ikke kun fremstillet i Mora, men også andre steder i Sverige. I Stjärnsund i Dalarna fremstilledes ure fra det tidlige 1700-tal, og i Eskilstuna, Jönköping og mange andre byer fandtes der urmagere. Mange af de allerdygtigste urmagere endte dog i Stockholm.
 
Og det var ikke kun standerure, der blev fremstillet. Smukke, forgyldte vægpenduler blev moderna i overklassemiljøer i midten af 1700-tallet. Urkassen blev fremstillet af træ i smukke rokokoformer og urene indbringer i dag høje priser på auktionerne. Det samme med gustavianska vægure i høj kvalitet.
 
Omkring midten af 1800-tallet begyndte maskinfremstillede ure fra USA og Tyskland at blive importeret til Sverige.
 
De amerikanske ure bliver normalt kaldt netop ”Amerikaur”, ”farmerure”, eller ”sildekasser”, eftersom de ofte har en rektangulær form med et maleri på glasset ved pendulet. Andre typiske amerikanske ure har en ottekantet træstander.
 
Også fra Tyskland blev der importeret ure fra midten af 1800-tallet. I egnen omkring Schwarzwald fandtes der en håndværksmæssig urfremstilling svarende til den i Mora. Dér blev de såkaldte Schwarzwaldure fremstillet. Disse var oftest en slags vægure i træ med låger på siderne, som man kan åbne. Schwarzwaldurene kan genkendes på lågernes hængsler i metaltråd, og på at de ”plader”, som sidder mellem urværkets kuglehjul er fremstillet i træ i stedet for metal.
 
Forgyldte penduler
Fra Tyskland kom også maskinfremstillede ure. En af de større producenter hed Junghans; her fremstilledes både bordure og vægure.
 
Nogle af de mest almindelige ure man støder på ude i antikhandelen er dog hverken massefremstillede Amerikaure eller tyske ure, men forgyldte vægpenduler i stilkopier fra 1930’erne, -40’erne og -50’erne. Forgyldte vægpenduler i rokokostil eller gustaviansk stil blev populære igen på denne tid.
 
Disse er stadigvæk ganske værdsatte og plejer at koste mellem 500 og 1500 kroner.


 


Produkter
Kundeområde